Næste dåbsjubilæum er d. 25. januar 2020

Det er efterhånden blevet en del af kirkens faste traditioner, at vi hvert år omkring kyndelmissetid indbyder de børn, der blev døbt i Sankt Nicolai Kirke for fem år siden til først en lille gudstjeneste i kirken, hvor der også er en dåb, og derefter til saftevand, kagemand og en lille gave i sognehuset. 

Vi synes, at det er vigtigt, at børnene helt konkret oplever, hvordan dåben er en gave, som man har glæde af hele livet igennem, og som man derfor skal mindes om fra tid til anden.