Fredagssamtalen er et arrangement for de 18 – 50-årige, der mødes i kirkens skønne rum for at blive klogere på sig selv og livet.

Der læses på forhånd en kort novelle, der danner udgangspunkt for et fælles udformet spørgsmål, som vi efterfølgende diskuterer.

Fredagssamtalen stiller ikke særlige krav til dig andet end lysten til at samtale med andre om livet – og det med afsæt i en skøn tekst. Du skal ene og alene have lyst til at dele ud af din livserfaring og lytte til meddeltagerne, for at vi kan nærme os et svar på vores fælles formulerede spørgsmål.

I år læser vi følgende tekster:

Fredag, den 15. marts 2019: Henrik Pontoppidan – Morgendug (10 sider)

Fredag, den 3. maj 2019 - Ernest Hemingway – Et rent og veloplyst sted (8 sider)

Fredag, den 4. oktober 2019: Harald Herdal – Kolonihaven (14 sider)

Fredag, den 15. november 2019 Herman Bang – Den sidste balkjole (2 sider)

 

Fredagssamtalerne forløber fra klokken 19.00 – 21.00 i Sankt Nicolai kirke. Vi nyder et glas vin/vand samt en bid brød til samtalerne.

Du tilmelder dig via mail lars@lahope.eu og får aftenens tekst tilsendt per mail. Der er 10 pladser per aften. Maks.-antallet er for at sikre, at alle kan komme til orde.

Fristen for tilmelding er tirsdagen inden den aktuelle fredagssamtale.

 

Vi ser frem til at se dig.

Mange hilsner

Simone Sibille Thobiasen og Lars Holbæk Pedersen