Vores kirke, Zum Heilsbronnen blev grundlagt for 100 år siden i det  Bayerske Kvarter i Berlin-Schöneberg.

 

Kirken er bygget  sammenhængende med etageejendommene ved siden af og er synlig  på lang afstand med sit høje tårn. Midt i kvarteret er det: "et sted til  gudstjenester og sammenkomster, koncerter og kultur, sjælesorg og   fordybelse", skriver sognepræst Florian Kunz på sognets hjemmeside.

Navnet "Zum Heilsbronnen" kommer fra Esajas Bog 12,3: "I skal øse  vand fra den hellige kilde med glæde." Om der har eksisteret en brønd til  mennesker og dyr på stedet, hvor kirken i dag ligger, og dette er grunden  til navnet, forbliver et åbent spørgsmål.

I Anden Verdenskrig blev den oprindelige kirke fra 1912 stærkt beskadiget. Men i 1956 blev den restaurerede kirke genindviet med et forandret kirkerum. Rummet er et vægtigt bidrag til moderne sakral-kunst i Berlin og har rammen om gudstjenesten som sit vigtigste formål. I de efterfølgende år blev kirken udvidet og færdiggjort.

Bayerische Plads og Viktoria-Luise-Plads er centrale pladser i området, hvor kirken står. Menigheden hører ind under Den evangeliske Kirkekreds (provsti) Tempelhof-Schöneberg.

De to præster Florian Kunz og Veit Hoffmann og diakon Axel Heyne er ansvarlige for sjælesorgen i menigheden.

Det Bayerske kvarter omkring kirken blev tidligere kaldt "Det jødiske Schweiz". Jødisk, fordi mange jøder levede i området og Schweiz fordi det blev betragtet som et smukt og attraktivt område. På Bayerische Platz findes en uddybende udstilling, der viser hvordan man i Nazitiden lidt efter lidt udelukkede alle jøderne fra at være almindelige samfundsborgere og videre frem til deportering og henrettelse. På mange lygtepæle i området findes skilte og symboler, der viser de enkelte bestemmelser, der havde til hensigt at ydmyge jøderne, og som var forløbere for tvangsforflyttelserne til udryddelseslejrene. Vores kirke og menighed holder til stadighed erindringen om de myrdede i hævd.

For tiden består vores menighed af 4000 medlemmer.

Menighedsrådet består af 15 personer inklusiv en præst.

Der er 120 frivillige tilknyttet kirken.

Der er to foreninger, der understøtter sognet: Foreningen for Kirkemusik og Orgelbyggeri og Foreningen for Kirkebyggeri og Selvhjælp.

Som en af de få menigheder i Berlin tilbydes 2 gudstjenester om søndagen - kl. 9.00 og kl. 11.00 og undertiden også kl. 18.00.

Det er vigtigt for os at have en venskabsmenighed i Kolding på linje med andre fællesskaber.

Vi vil være en åben kirke og samtidig tilbyde alle mennesker i Det Bayerske Kvarter et evangelisk-kristent tilholdssted.
Vi bestræber os på at være en levende menighed i Herrens navn. Vi skylder at leve både med og for Gud hver dag. Altså: Hjerteligt velkommen.

Diakon Axel Heyne

Skrevet februar 2017

 

Her er link til kirkens egen hjemmeside.

Her er link til en præsentation af kirken (på tysk) på YouTube.