I midten af 1700-tallet var kirken blevet så "brøstfældig", at der var fare for, at hvælvingerne skulle falde ned i hovedet på folk. Kirkens gulv var også undermineret af de mange begravelser gennem århundrederne.

En af de mange, der var begravet i kirken, var den lille Christian Marckdaner, død kun 14 måneder gammel på Koldinghus i 1595.

Hans gravsten kan ses i våbenhuset - på sydsiden.

Restaureringen blev gennemgribende og strakte sig over fem år. I al den tid foregik gudstjenester og kirkelige handlinger i slotskirken på Koldinghus.

 

 

 

Ændringer ved restaureringen:
Nordmuren blev genopbygget fra grunden. De øvrige mure blev genopbygget fra under vinduerne. Tårn, kor og sakristi berørtes dog ikke væsentligt. Tårnet var allerede i 1727 blevet restaureret.

Seks store piller blev rejst på nye fundamenter. Det er de baroksøjler, der stadig ses i kirken. De er kantede og berappede over de høje sokler.

Søjlerne bærer kirkens hvælvinger.

Træsnit fra "Illustrierte Zeitung" 23.4.1864.

 

 

 

Kirken med det lave kor, som den så ud efter restaureringen i 1758.

Her er det tyske soldater, der knæler før en gudstjenestes begyndelse i 1864.

Læs mere i bogen
"Skt. Nikolaj kirke Kolding" s. 66-72.