×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 15. marts 2020, Kl. 10:30 til kl. 12:00

3. søndag i fasten

Selv om Gudstjenesten ikke holdes kan du her læse søndagens prædiken

Bibeltekster:

* Denne hellige lektie skrives i Anden Mosebog: Da sagde Herren til Moses: »Skynd dig ned! Dit folk, som du førte op fra Egypten, har handlet slet. De er allerede veget fra den vej, jeg pålagde dem at følge. De har støbt sig et billede af en tyrekalv; de har tilbedt den og ofret til den, og de har sagt: Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten.« Og Herren sagde til Moses: »Nu har jeg set, at dette folk er et stivnakket folk; lad mig bare tilintetgøre dem i min vrede! Men dig vil jeg gøre til et stort folk.« Dagen efter sagde Moses til folket: »I har begået en stor synd. Nu vil jeg gå op til Herren; måske kan jeg skaffe soning for jeres synd.« Så vendte Moses tilbage til Herren og sagde: »Ak, dette folk har begået en stor synd; de har lavet sig en gud af guld. Gid du dog vil tilgive dem deres synd! Men hvis ikke, så slet mig af den bog, du fører.« 2 Mos 32,7-10.30-32

Denne hellige lektie skrives i Johannes Åbenbaring: Skriv til englen for menigheden i Efesos: Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han som vandrer mellem de syv guldlysestager: Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og véd, at du ikke kan døje de onde, og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver. Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt. Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig. Men det fortrin har du, at du hader nikolaitternes gerninger, som jeg også hader. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis. Åb 2,1-7

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.« Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?« Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.« Joh 8,42-51

PRÆDIKEN

3. søndag i fasten 15/03-20 

SANDHEDSSØGNING 

I dag skal det handle om sandheden, både med stort og lille s. Den absolutte sandhed som den virkelighed, der eksisterer for os alle, og sandhed som den virkelighed, den enkelte af os oplever, skaber og lever efter.  

Allerede her vil nogle af jer stoppe op og indvende, at sandhed pr. definition kun kan skrives med Stort S. Fordi der jo kun eksisterer én sandhed.  

Filosofien har altid beskæftiget sig med begrebet sandhed. For det meste er man kommet frem til, at det ikke er muligt for mennesket at kende sandheden. Og det først og fremmest fordi vores sanser begrænser vores erkendelse. Imanuel Kant var en af dem, der med sin kritik af fornuften satte en meget effektiv stopper for sandhedssøgningen.  Herefter har man i filosofien sat sandhedssøgningen på pause. Som allerede Sokrates sagde, så har mere viden kun afstedkommet en større uvidenhed. Jo mere man ved, jo mere ved man om, at tilværelsen er en meget kompliceret og ugennemskuelig størrelse.  

Alligevel er vi meget optaget af sandheden. Programmet Detektor på P1, som finder ud af, om det politikere, virksomheder, journalister og andre siger, nu også er sandt, er, på trods af tørre tal og fakta, blevet et meget populært program. 

I denne uge raser talkrigen om bl.a. hvor mange våben, der blev fundet ved grænsekontrollen, og hvad der er op og ned i alle de udmeldinger, vi får i forbindelse med corona-pandemien, som berører os alle sammen.  

Hvorom alting er, så kan vi konstatere, at vi er optaget af sandheden, og det er vi, fordi vi altid søger efter det ægte, det smukke og det gode. Og fordi vi er bange for at blive vildledt, af løgn og latin. 

JESU SANDHED 

Jesus nævner også begrebet sandhed. Han siger: ”Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke?” Jesu spørgsmål må være et retorisk spørgsmål, fordi han jo allerede har svaret på det. Han siger: ”Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham.” Med disse ord henvender Jesus sig til de jøder der er kommet til tro på ham, men som åbenbar stadig er i tvivl om en hel masse. For dem er Jesu sandhed med stort S, stadig en sandhed blandt mange.  

Den samtale, Jesus og tilhørerne fører, ligner de diskussioner, vi kender fra politikere og fra facebookopslag: De kommer ingen vegne. Efter Jesus har kaldt dem djævleunger, kalder de ham for en fremmed, som er besat af en ond ånd. Fornærmelse afføder fornærmelse. Sandheden er ilde hørt.  

Det får mig til at spørge: Hvad er sandheden om Jesus? Hvad er kernen i det, Jesus siger? Vi, som kalder os en folkekirke og har de samme bekendelsesskrifter, burde jo kunne pege på den sandhed, som vi alle tror på. Men så enkelt er det ikke. Jeg abonnerer på Kristeligt Dagblad og kan konstatere, at vi kristne hver dag skændes om, hvad der er sand kristendom. 

Sandheden om Kristus er simpel, men ubegribelig. Vi kan alle have svært ved at tro på den, vi er splittet. Vi er i tvivl.  

De ord Jesus siger til Jøderne, gælder derfor ikke kun jøderne som folk, de er sagt til os alle. For ligeså ofte vi hører Jesu budskab, f.eks. om at vi skal give vores ejendom væk og følge ham. Om at vi skal vende den anden kind til, eller om at vi skal leve som fugle på marken, så har vi svært ved at forstå eller høre det, han siger. Når han siger elsk din næste, spørger vi: Hvem er min næste? Når han siger følg mig, så siger vi: Lad mig lige ordne noget først. Kast jeres bekymring på mig siger Jesus. Men det vil vi ikke. Vi vil ikke være i tvivl. Vi vil have en håndgribelig sandhed og hvis vi ikke kan få den, laver vi den selv. Guds eget folk søgte tryghed i ørkenen, i en gylden tyrekalv. Noget, de kunne danse rundt om, noget håndgribeligt. En håndgribelig sandhed, en håndgribelig Gud. Det, du hænger dit hjerte ved, det er din Gud, siger Martin Luther og ofte hænger vi vores hjerte på alt muligt andet end Jesu ord. For, hvem siger at det er sandt at et menneske er Guds søn, kan vi stole på ham? Kan vi nøjes med hans sandhed? 

Vi har det lige som de jøder, Jesus taler med. På den måde kan også vi kaldes djævleunger, men det ville være forkert at sige sådan, for hver gang vi beder trosbekendelse, forsager vi djævlen og alle hans gerninger og alt hans væsen, og når vi døbes, så kaldes vi Guds børn. Sandheden om os er også indviklet. Meget af den ubegribelige ondskab vi møder i verden, er skabt af mennesker. Men der er også megen uselviskhed og selvopofrelse, mennesker, der kæmper for frihed og fred. Mennesker, der giver deres liv for andre.  

I denne uge var der meget snak om egoistisk adfærd i forbindelse med lukning af skoler og grænser. Bekymrede mennesker strømmede i supermarkeder og tømte hylder for varer. Angsten for det uvisse lader hurtigt vores fællesskab bryde sammen, og lader os tænke: Bare jeg har nok. Samtidig er der mange der hjælper andre f.eks. ved at købe ind for dem, der er mere udsat i forhold til smitte. Det er menneskeligt både at være bange og at være modig. 

Hvad er så sandheden om os mennesker? Er mennesket ondt, eller er det godt? Det bliver tydeligt, at vi på trods af vores enorme viden, har svært ved at svare på de mest elementære spørgsmål i livet.  

Ordet sandhed synes overflødig, det har fået en negativ betydning. Sandhed er noget, vi slår hinanden i hovedet med. Min sandhed er bedre end din. Min sandhed er værd at gå i krig for. 

Jeg vil dog påstå, at den sandhed, Jesus taler om er en undtagelse. For I Jesu liv er sandhed ingen sætning eller lov, den er et menneske. “Jeg er vejen og sandheden og livet, ingen kommer til faderen undtagen ved mig.” Kristendom kender kun én sandhed, og det er den, at vi er elsket og skylder hinanden kærlighed. Jesus lever denne kærlighed, den er hans sandhed. Kun i kraft af denne kærlighed kan han sige: Den, der har set mig har set faderen. Til forskel for ham kan vi ikke leve denne ubetingede kærlighed, det er sandheden om os. Jesus kom til verden for at åbenbare, at vi ikke er djævleunger, men har Gud som far. Når hans kærlighed bliver motivationen bag vores handlinger, så kan det være at vi engang i mellem kan være gode, ægte og virkelige næste for hinanden.  

Der er ikke nogen ord eller love, vi kan udpege som sande, men når vi møder et kærligt menneske, så er vi ikke i tvivl om sandheden i dette møde.  

Gud er med os. Død over djævlen! Amen 

Salmer:

747 - Lysets engel 

373 – Herre jeg vil gerne tjene 

36 Befal du dine veje 

 

481 Løgnens fader vi forsage 

Nadver:  438 og 440 

476 - Kornet som dør i jorden 

826 Guds nåde er en vintergæk 




Sted
Nicolaiplads 3, 6000 Kolding, Danmark